SUGAR MASSAGE OG SUGAR STAMP
Med denne fantastiske behandling vil dine kunder opnå en fornyet glød, hvor huden er mere blød, spændstig og ensartet, fordi fine linjer og rynker reduceres. Massageteknikken og den afsluttende sugar stamp har en fantastisk udrensende effekt på ophobede affaldsstoffer samt dybderenser porerne, så disse mindskes.
Den er derfor særdeles velegnet til akne og ubalancer i huden.
En naturlig og effektiv behandling til alle hudtyper
SUGAR MASSAGE
Sugar Massage er en opstrammende og regenererende sukkermassage til stimulering af bindevævet og dermed forbedre udskillelsen af affaldsstoffer. En naturlig og effektiv bindevævsmassage, hvor vi udnytter sukkerets klæbrighed til at danne vakuum og derved løfter vævet. På den måde får vi skabt et bedre flow og blodcirkulationen i bindevævet øges. Når vi sætter gang i blodcirkulation, vil det også stimulere lymfecirkulationen, som opsamler det overskydende væske fra bindevævet og dermed mindsker hævelser. Samtidig har det en positiv effekt på inflammationer og derfor er massagen virkelig god til akne og ubalancer i huden, fordi ophobede affaldsstoffer udskilles.
Sugar Massage stimulerer hudens kollagen- og elastinproduktion og på den måde opnås en fornyet spændstighed i huden. Massageteknikken reducerer de fine linjer og rynker i huden, mens sukkeret er en fantastisk fugtgiver.
SUGAR STAMP
Sugar Stamp er en teknik, der effektivt eksfolierer og dybderenser huden. Ved hjælp af en lille klump sukkervoks i en klud stampes huden, hvorved tilstopninger og urenheder fjernes og porerne minimeres. Sugar Stamp er en naturlig og skånsom metode til eksfoliering, hvor der udelukkende arbejdes i overhuden, således vi ikke skader hudens underliggende lag.
Sugar Stamp giver en fantastisk udstråling, hvor huden efterlades blød, dybderenset og mat med mindre synlige porer samt et mere ensartet udtryk med mindskede fine linjer og fornyet glød.
Anbefales især til anti-age og akne behandlinger.
Sugar Massage og stamp er både velegnet som enkeltbehandlinger og som forløb. Ved problemhud anbefales forløb med 1-2 ugers mellemrum.
Har du spørgsmål til vores Sugar Massage og Sugar Stamp, så er du altid velkommen til at kontakte os på mail: hevi@nordicsense.dk eller telefon: 21 22 42 43.