Skip to content
Afsendelse hver mandag og torsdag - Fri fragt fra 399 kr.

Info omkring håret og indgroet hår

GENEREL INFO OMKRING HÅRET

Antallet af hårsække på vores krop er genetisk bestemt, og det antal hårsække vi fødes med ændres ikke gennem livet.

Nogle hårsække er inaktive fra fødslen og aktiveres først i fx puberteten, ved anden hormonel påvirkning, eller medicin, stress osv. Hårene kan ændre sig i form, farve og struktur, og dette ses også ved hormonel-/ alders-/ eller medicinsk påvirkning.

Håret gror i 3 vækstfaser, og hvert enkelt hår gror i sin egen rytme. Det er den rytme, der skal ensrettes med gentagen hårfjerning, så der kan opnås en blød og glat hud, samt en hårfri periode.

Det optimale er at fjerne håret i vækstfasen.

I vækstfasen (den anagene fase) gror håret, og får næring og har blodtilførsel. Når vi fjerner håret i denne fase afbrydes væksten (en lille punktblødning kan opstå), og ofte kan man se, at hårløget/hårroden kommer med ud. Hårpapillen svækkes, og ved gentagne hårfjernelser vil færre og færre hår dannes.

“Man vil efter første behandling kunne opleve, at det nye hår kan ses. Måske går der kun et par uger, inden der skal behandles igen, men efter 2-3 behandlinger er hårsækken tom, og der vil kunne gå op til 6 uger mellem hver behandling. Dette kan selvfølgelig variere fra person til person. “

Hårstrå og talgkirtler

Ved hvert hårstrå er der en talgkirtel, der tilfører huden og håret fedt. Denne talgkirtel kan en sjælden gang irriteres, når hårstrået trækkes ud, så der kommer en lille bums/irritation.

Dette ses oftest på overlæben, kinder og hage.

Nogle oplever det aldrig, andre hver gang. En eventuel bums/ irritation, der får lov til at ”være i fred” vil typisk forsvinde efter få dage.

Hvorfor kommer indgroede hår?

Et indgroet hår, er et hår der ikke kan bryde igennem dine hudceller. Derfor bliver håret under huden og vokser videre derunder. Det resulterer i irriterende kløe og knopper og kan i visse tilfælde resultere i betændelse.

Hvordan undgår du indgroede hår?

Fugt, fugt og fugt. Det er vigtigt, at du blødgør din hud med lotion. Hver dag. Fordi det gør det lettere for hårene at bryde igennem blød hud end tør og hård hud. Når du bruger sugaring, så er det nye og bløde hår der kommer frem og det kan være svært for dem at bryde igennem. Du hjælper dine hår godt på vej, ved at fugte din hud dagligt.

Til det har vi udviklet vores Pure benefit Luxurious Bodybalm.

Eksfolier

Fjern de døde hudceller, der blokerer vejen for de nye hår. Når du fjerner hår med sugaring, kan du faktiske eksfoliere huden allerede dagen efter du har brugt sugaring, for nogle vil det være nødvendigt allerede at starte, så tidligt efter hårfjerningen. Du bør eksfoliere huden ca. 3-4 gange om ugen, gør det til en vane, når du er i bad.

Vores Pure Benefit Luxurious Sugar scrub, er speciel udviklet til dette formål.

Selvom du gør ovenstående kan du dog stadig opleve indgroede hår – men langt færre end hvis du ikke efterbehandler med lotion og eksfoliering. Hvis du skal dem til livs, skal du i gang med en desinficeret pincet og “plukke” hårene frem.

Blød hud kommer ikke af sig selv…

Men du hjælper din hud godt på vej, med ovenstående råd. Og jo oftere du bruger sugaring – jo færre hår kommer frem – og jo færre indgroede hår får du.

0
Left Menu Icon