skip to Main Content
Fragt 19,- | Dag til dag levering med DAO og GLS | Fri fragt fra 499,-
Guide Til Intim Hårfjerning

Guide til intim hårfjerning

Mange vælger at få fjernet hår intimt hos en klinik, men du kan faktisk godt klare det selv med sukkervoks, og det er slet ikke så svært.
Til intim hårfjerning skal du bruge vores spatel sugaring. Vores sugaring er perfekt til den fine hud i intimområdet. Den økologiske sukkervoks giver nemlig en meget skånsom hårfjerning uden risiko for allergiske reaktioner og hudirritation.
Huden i intimområdet er mere følsomt end fx. på benene, hvorfor det også vil gøre mere ondt her i starten. Jo flere gange du har fjernet hårene, desto mindre bliver smerten. Har du ikke fået fjernet hår intimt med voks eller sugaring før, så anbefaler vi, at du tager et lille område ad gangen. Så gør det mindre ondt.

Hvilken frisure?

Uanset om du ønsker at fjerne alle hårene og lave en braziliansk hårfjerning eller blot fjerne en del af hårene, så er tilgangen og resultatet det samme. Du bliver hårfri i ca 4 uger med mindre risiko for skægpest og indgroede hår.
For det bedste resultat skal hårene være ca 5 mm lange. Er hårene mere end 1 cm, så bør du trimme dem inden. Du skal ikke gå i bad lige inden behandlingen, da det er vigtig at området er helt tørt. For at sikre dette, bør du bruge vores powder, der absorberer fugt, som helt naturligt opstår i dette område. Hvis området er fugtigt, vil sukkervoksen ikke kunne klæbe til huden, og alle hårene vil derfor ikke komme med ud. Dagen inden er det en god ide at anvende vores Sugar Scrub i området, så alle hårene løftes fra huden og står klar til behandlingen.

Intim hårfjerning – step by step

Opvarm din sugaring i microovn eller i HEVI varmer til den er ca. 45-50 grader. Til intim hårfjerning anbefaler vi, at du bruger en lille spatel, som har en god størrelse til området. Sugaring skal altid påføres mod hårenes groretning og hives af med groretningen. Dette giver det flotteste resultat, hvor hele hårroden hives med ud. Samtidig gør det mindre ondt sammenlignet med almindelig voks. Start altid med at påføre powder, så området er helt tørt.

Hårfjerning i bikinilinjen
Groretningen i bikinilinjen ved benene følger trussekanten, så her påføres sukkervoksen nede fra ballen og op langs låret, hvorefter stripsen hives af i et fast ryk ned af. Husk at trække stripsen nedad og ikke udfra kroppen, da dette kan give små blå mærker.

Hårfjerning på venusbjerget
Hårene vokser her i retning ind mod klitoris, så her påfør sukkervoksen inde fra midten (klitoris) og ud og ryk hårene af med groretningen (udefra og ind mod midten). Hvis du ikke ønsker at fjerne al hår på venusbjerget, så påfører du blot derfra, hvor du ønsker at fjerne hårene.
Hold altid huden stram med modsatte hånd, når sukkervoksen påføres, og når du rykker hårene af.
Hårfjerning på skamlæberne
Når du fjerner hårene på de yderste skamlæber, skal du holde læben stramt opad. Det gøres ved, at de små skamlæber holdes til siden med lange-, ringe- og lillefingeren, og med den samme hånd bruger pegefinger og tommeltot til at stramme huden opad. Smør produktet på læberne i retningen fra skeden og op mod maven (her skal der ikke tænkes så meget i groretningen). Læg stripsen på og ryk af, mens du stadig holder huden stramt med den modsatte hånd. Husk igen at rykke nedad og ikke ud fra kroppen. Klip eventuelt stripsen over, hvis du synes, det er nemmere med en mindre strips. Du kan eventuelt også bruge et spejl, hvis det er svært at se. Efter hårfjerningen kan du fjerne sukkerrester med varmt vand.

Efterbehandling

Efter hårfjerning med sukkervoks er det vigtigt at pleje huden for at sikre et flot resultat i lang tid uden skægpest og indgroede hår.

Rigtig mange døjer med røde knopper og betændte hårsække i forbindelse med hårfjerning på kønsdelene, men dette kan du sagtens undgå med korrekt hudpleje. Allerede ved at bruge sugaring minimere du risikoen, fordi hele hårroden hives med ud, og huden ikke irriteres, som den bliver ved eksempelvis barbering. Herefter handler om at fugte, eksfoliere og holde huden fri for bakterier, og dertil har vi udviklet Pure Benefit serien, som også er økologisk, Svanemærket og allergi certificeret.

Første step efter behandlingen
Lige efter hårfjerningen er huden rød, og alle hårsækkene står åbent. Du bør derfor smøre huden med vores Aloe Vera Gel, som virker kølende og beroligende på og samtidig er antibakteriel.
I de første 12-24 timer bør du undgå meget stramt tøj samt tur i svømmehallen, sex, træning osv. da det er vigtigt at holde området fri for bakterier, mens hårsækkene er helt åbne og modtagelige.

   

Daglig hudpleje

Ligesom du plejer huden på resten af kroppen, så er det også vigtigt at pleje huden i intimområdet, så du undgår skægpest og indgroede hår.
Dette gøres ved, at eksfoliere huden 3-4 gange ugentligt med vores sugar scrub. Sukkerkornene fjerner nænsomt men effektivt de døde hudceller og sørger for, at hårene ikke sidder fast under huden. Vores Sugar Scrub indeholder desuden kokos- og jojobaolie, som fugter huden og holder den smidig.
Dagligt skal huden også tilføres fugt, så de nye fine hår har nemmere ved at bryde igennem huden. Vores Body Balm indeholder Macadamia olie, der giver huden masser af fugt, samt styrker og opretholder hudens egen sebum (fedtstof). Panthenol fugter din hud i dybden og virker både genopbyggende og beroligende sammen med aloe veraen.

Med masser af fugt og eksfoliering, så får du et flot hårfrit resultat uden røde knopper og indgroede hår.

Køb sugaring og plejeprodukter til din intim hårfjerning her

 

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0